OM EMILIE

Bagom Waves

DET HELE STARTEDE I 2024

Emilie har en kandidatgrad i IT projektledelse, og havde ikke arbejdet professionelt med kunst eller design. Waves opstod ikke ud fra en plan, men ud fra en nysgerrighed og et behov for at skabe noget med hænderne

" Selvom min baggrund ikke pegede i retning af, at jeg skulle arbejde professionelt med kunst og design, føltes det som et helt naturligt skridt. Mavefornemmelsen har været mit vigtigste kompas, især når der skulle træffes store beslutninger. Det har aldrig handlet om at følge en fast plan, men om at mærke efter, hvor nysgerrigheden og lysten førte os hen.

Jeg behøver ikke vide, hvordan jeg bør gøre tingene. Jeg har det helt fint med, at jeg ikke har en designbaggrund. Det giver mig en frihed til at skabe ud fra intuition og følelse til at lade materialerne, farverne og processerne udvikle sig naturligt og blive til det, de har lyst til at være. "

– Emilie

Fra idé til virkelighed

STARTEN PÅ WAVES

"Det var ikke en let vej at komme frem til det første design. Vi skulle igennem 50+ prototyper, før vi mestrede hærdningstiden, farven og formerne på hver enkel. Alle kunstværkerne bliver kreeret i hånden, og derfor kan vi aldrig være helt sikre på, hvordan de ser ud til sidst. Men det er også hele pointen."
— Emilie

interview

En del af en international kunstorganisation

Jeg er stolt af at være medlem af Michelangelo Foundationen en online platform dedikeret til håndværk, som giver dig mulighed for at opdage kunsthåndværkere og deres mesterværker.

Homo Faber Guide er et signaturprojekt udviklet af Michelangelo Foundation for Creativity and Craftsmanship, en international nonprofitorganisation med base i Genève i Schweiz.

Deres mission er at hylde og bevare mesterligt håndværk, og derfor har organisationen skabt et kort over nogle af de mest betydningsfulde repræsentanter inden for dette felt med det formål at forbinde alle aktører: kunsthåndværkere, designere, galleriejere, kuratorer, samlere og entusiaster af håndlavede kvalitetsværker.

Se mere

Bagom værkerne

"Min ambition er at skabe værker, der får folk til at stoppe op og vækker en nysgerrighed til at udforske hver detalje. Jeg vælger materialer ud fra deres særlige egenskaber, noget man sjældent ser anvendt på denne måde, og det er netop det, der gør hvert værk helt unikt.

Det har altid været vigtigt for mig at skabe noget nyt og arbejde med materialer, der skiller sig ud. Glas og keramik er smukke, men også meget anvendte. Derfor begyndte jeg at eksperimentere med biobaseret resin, et materiale med helt særlige egenskaber.

Det er et let materiale og er både vandtæt og UV-beskyttet, så det bevarer sin klarhed og farve over tid. Samtidig kan det formes og bøjes på måder, der ville være for skrøbelige for glas. Jeg bruger næsten ingen energi i skabelsesfasen, og der er stort set intet spild noget, der ellers er typisk i mange traditionelle produktioner."
Emilie

Mere om vores historie

Interview med House of COCO

Det anerkendte livsstilsmagasin House of COCO har været forbi og lavet et spændende interview om starten på Waves.STUDIO og rejsen dertil.

Få et unikt indblik i vores univers, passion og tanker. Du kan læse hele artiklen her

Spørgsmål fra jer

Laver du specialbestillinger?

Ja, Emilie er nu fuldt dedikeret til at skabe designs for Waves og arbejder derfor både med kommissioner og projektbaserede samarbejder. Send en mail på Hello@wavesstudio.dk, hvis du har en god idé!

Hvordan kan jeg være sikker på hvordan mit kunstværk ser ud?

Kunst er ikke ment til at være ens, eller perfekt. Derfor kan du ikke være 100% sikker på hvordan dit nye kunstværk kommer til at se ud. Alle kunstværker er håndlavede og af et højt indhold af biobaseret resin. Hver side er unik, og det giver dig frihed til at vælge hvilken side du synes bedst om og som passer bedst ind i dit hjem. Ens for alle kunstværker fokuserer vi på bløde, organiske former og et minimalistisk design, der kan bruges både med og uden blomster. Hvis det er meget vigtigt for dig, at se kunstværket inden du køber, kan du besøge os på messer, eller skrive til hello@wavesstudio.dk

Hvornår kommer der nye designs?

Kreativitet kommer og går, det gør vores designs også. Derfor kan du ikke være sikker på at et bestemt design bliver i vores sortiment eller hvornår der kommer nye. Du kan følge med på Instagram, Facebook eller igennem vores nyhedsbrev når der er nye designs på vej. 

Hvad er Collectors Club?

Hvis du er interesseret i design, kunst og synes det er lidt fedt at kende til nye trends så er Collectors Club det perfekte sted for dig!

Du bliver en del af fællesskabet ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så har du V.I.P adgang til at købe kunstværker inden vi lancerer dem, og indflydelse på hvilke designs vi kreerer.

Du vil få mulighed for at blive inviteret med til designmesser når vi har en stand, da vi ofte har nogle fribilletter til rådighed, det er jo altid dejligt at komme lidt ud af huset.