OM Waves.STUDIO
Bag Waves.STUDIO står Emilie Jensen, som skaber håndlavede objekter i spændingsfeltet mellem funktionelt design og kunst.
Hvert Waves.STUDIO objekt er udformet i biobaseret resin og er defineret af organiske former, taktile overflader og et skulpturelt udtryk. Fra markante vaser og skulpturelle lamper til dekorativ vægkunst, skabes hvert objekt med fokus på materialitet, håndværk og langtidshåndbart design.
Alle objekter håndlaves i Aarhus, Danmark.
Bagom Waves
FRA NYSGERRIGHED TIL HÅNDVÆRK
"Waves.STUDIO opstod i 2024 ud af en nysgerrighed efter at skabe noget der var anderledes. Med en baggrund inden for IT-projektledelse var vejen ind i design og kunst ikke planlagt. Den begyndte som en undersøgelse af materialer, former og håndværk - drevet af lysten til at lære, eksperimentere og skabe noget med hænderne.
I dag designer og håndlaver jeg skulpturelle vaser, lamper og kunstobjekter, hvor funktion møder kunstnerisk form. Jeg er særligt optaget af hvordan et objekt kan tilføre et rum nærvær og vække nysgerrighed."
– Emilie
Objekter lavet i hånden
DET KONTROLLEREDE & UVENTEDE
”Hvert objekt formes i hånden, og selvom processen er gennemarbejdet, kan resultatet aldrig forudsiges fuldstændigt. Materialet sætter sit eget præg undervejs - og netop dét er noget af det smukkeste ved processen.
Det er i samspillet mellem intention og forandring, at værkets karakter opstår. Små variationer i overflade, form og dybde bliver ikke betragtet som afvigelser, men som en naturlig del af udtrykket.”
— Emilie
BIOBASERET RESIN
DEN KREATIVE PROCESS
"Min ambition er at skabe objekter, der får folk til at stoppe op og vækker en nysgerrighed til at udforske hver detalje. Jeg er naturligt tiltrukket af materialer, der udfordrer forventningerne, og derfor begyndte jeg at eksperimentere med biobaseret resin.
Det, der fascinerer mig mest, er dets evne til at virke både delikat og stærk. Det kan formes og bøjes på måder, der ville være umulige med glas eller keramik. Jeg bruger næsten ingen energi i skabelsesprocessen, og der er stort set intet spild - modsat traditionelle forarbejdningsmetoder."
— Emilie
ANERKENDELSE
En del af en international kunstorganisation
Jeg er stolt af, at være medlem af Michelangelo Foundation for Creativity and Craftsmanship, en international non-profit organisation baseret i Genève, Schweiz, dedikeret til at bevare håndværk og fremme kunsthåndværkere globalt.
Jeg er fremhævet i deres digitale guide, Homo Faber Guide, som forbinder kunstnere og designere med designbevidste samlere og kunstkendere. Læs deres Q&A med mig herunder.





